Savnet
|
Vores tid som opdrætter har ikke altid været lutter lagkage. Vi har undervejs mistet dyr der havde kapret vores hjerter, og smerten ved at miste dem har været stor. Vi mindes dem med sorg men husker deres væsen med glæde. |
|
9. november 2007 - 5. oktober 2010
Søde dejlige og vidunderlige lille Iggy Pop. Hvor gjorde det ondt at sige farvel til dig, især fordi du lå med 3 killinger, der kun var 16 dage gamle.
Det var slet ikke meningen du skulle blive hos os, men du var den lille sniger... Du sneg dig ind på folk, og de havde ikke en chance for at undgå at holde af dig. Du krøb under huden på mig på en måde, jeg aldrig har oplevet før, og selv efter du er væk, kan jeg mærke dig.
Hvis jeg havde vidst at du kun havde kort tid tilbage, havde jeg aldrig sendt dig ud, og slet ikke ladet dig parre. Dog er jeg utrolig glad for at jeg fik den sidste tid med dig.
Du var min lille temperamentsfulde men milde blomst, og jeg savner dig så vanvittigt meget. Jeg ville sådan ønske jeg kunne skrue tiden tilbage, så jeg kunne sidde med dig igen, nusse med dig og bare have dig i min nærhed.
Jeg ved du har det godt nu, og det trøster mig.
|
|
|
Kavekattens Berúthiel 26. juli 2004 - 22. februar 2010
Min elskede hvide diamant.
Du var den kat jeg altid havde ønsket mig. Du var så mild, så glad, så positiv og så ufattelig dejlig - ja selv de sidste dage af dit alt for korte liv, var du den glade og hengivne kat.
Du fik mig altid til at smile, når jeg var ked af det, og du var den, der fik gæster til at føle sig ekstra velkomne.
Det kan ikke beskrives hvor meget jeg elskede dig, eller hvor ondt det gjorde at skulle sige farvel til dig. Dog ved jeg at du nu ikke har ondt mere.
Du var min største drøm, og jeg er så ufattelig glad for at du kom ind og berigede mit liv.
|
![]() |
|
DK Arjuna's Trolderina 3. marts 3006- 13. september 2009
Vores lille
svipser men hvilken svipser. Mere kærlig, vidunderlig og
underholdende kat skal man lede længe efter. Du valgte at kaste din kærlighed på Rasmus - og han forgudede dig for det. I var det perfekte Makkerpar, og derfor tog det så hårdt på Rasmus, at han ikke nåede at sige farvel til sin elskede kat.
Desværre blev du syg og stod ikke til at redde, og med stor sorg i vores hjerter, forlod du denne verden.
Vi savner dig uendeligt meget vores dejlige lille Trold.
|
|
|
18. december 2002 - 5. januar 2009
Den første gang
jeg så et billede af dig, var jeg fuldstændig solgt. Du sad der med
dine flapører og kiggede på mig, og jeg håbede inderligt du måtte
blive min. Da beskeden så kom at du VAR til mig blev jeg helt vildt
glad. |